Skal du kun bruge en maskine en enkelt gang eller to, er det oftest billigst at leje eller låne den. Køb først, når du forventer at bruge den ofte. Bolius anbefaler at købe, hvis man bruger en maskine relativt ofte. Forventer I hver især højst at bruge den 1-2 gange årligt, kan I slå jer sammen med naboer eller venner om købet. Ellers er rådet at leje. Om det holder i din situation, afgøres af et enkelt regnestykke og af vilkårene i aftalen. Begge dele gennemgår vi her.
Hvilke maskiner er det oftest oplagt at leje eller låne?
Bolius peger på, at en begynder kan undvære blandt andet slagboremaskine, rundsav, sømpistol, varmluftpistol og tapetafdampningsmaskine, fordi brugen måske kun er en enkelt gang eller to. I sådanne tilfælde kan man overveje at låne eller leje. Hvad der skal være i din egen kasse, og hvad der kan vente, står i guiden om værktøjskassen til huset. Er du i tvivl om, hvilken maskine opgaven overhovedet kræver, så brug værktøjet til at finde den rigtige maskine, før du lejer eller køber.
Regnestykket: hvornår tipper det fra leje til køb?
Regnestykket er vores eget tænkte eksempel. Tallene er fiktive og er ikke priser på en bestemt maskine. Indsæt dine egne, når du har indhentet dem.
Formlen er: købspris plus nødvendigt tilbehør, delt med prisen for én lejeomgang inklusive transport. Resultatet er det antal opgaver, hvor køb og leje er lige dyre.
- Købspris i eksemplet: 1.200 kr. Dertil kommer tilbehør, der skal bruges med det samme: 150 kr. Samlet 1.350 kr.
- Leje for en dag: 350 kr. Transport frem og tilbage: 50 kr. Samlet 400 kr. pr. opgave, hvis én dag er nok.
- 1.350 kr. delt med 400 kr. giver 3,4. Ved den fjerde opgave er det billigere at have købt.
Eksemplet er bevidst forenklet. Du skal selv overveje, om flere forhold ændrer billedet:
- Gensalgsværdi: Kan du sælge maskinen igen, flytter det grænsen mod køb. Er den brugt og svær at sælge, flytter det den modsat.
- Lejedage pr. opgave: Tager opgaven længere end planlagt, stiger lejeprisen, og forsinket aflevering kan koste ekstra.
- Plads og vedligehold: En ejet maskine skal opbevares, holdes tør og have nye klinger eller tilbehør. Se guiden om at indrette et lille værksted.
- Delt køb: Køber I sammen, deler I købsprisen. Så skal I aftale, hvem der opbevarer den, og hvem der betaler, hvis noget går i stykker.
Leje, låne, dele eller købe: overblikket
| Mulighed | Passer til | Den glemte udgift | Spørg først |
|---|---|---|---|
| Leje | Sjældne opgaver, specialmaskiner | Transport, ekstra dage, rengøring | Hvad sker der ved skade og forsinkelse? |
| Låne | Små, afgrænsede opgaver | Skade på en andens ting | Hvem betaler, hvis den går i stykker? |
| Dele køb | Naboer med samme behov | Uenighed om slid og opbevaring | Hvem har den, og hvem vedligeholder? |
| Købe | Hyppig brug | Tilbehør, plads, vedligehold | Skal den bruges igen, og kan den sælges? |
Vilkår du skal tjekke, før du skriver under
Forbrugerstyrelsens vejledning om billeje handler om biler, ikke værktøj. Rådet kan du dog tage med: læs lejeaftalen grundigt igennem, før du skriver under. Af aftalen skal det klart fremgå, hvad udlejeren må trække fra din konto. Opstår der skader i lejeperioden, kan udlejeren trække pengene fra depositum. Brug derfor disse punkter som tjekliste:
- Depositum: Hvor stort er det, hvornår får du det tilbage, og hvad må udlejeren trække fra? Kræv, at det står skriftligt.
- Aflevering: Hvilket tidspunkt gælder, skal maskinen være rengjort, og hvad koster en forsinkelse? Spørg, om en ekstra dag regnes som en hel dag.
- Skader og slid: Hvad er almindeligt slid, og hvad er skade? Hvem betaler for sløve eller ødelagte klinger og tilbehør, og er forbrugsdele med i prisen?
- Forsikring: Er maskinen forsikret hos udlejeren, og hvad er din egenbetaling? Spørg også dit eget forsikringsselskab, om lejet eller lånt værktøj er dækket. Det kan jeg ikke svare på for dig.
- Levering og afhentning: Kan du få den bragt, eller skal du selv hente den? Tjek, at den kan være i din bil, og se guiden om hjemtransport for lastsikring.
- Instruktion og værn: Får du en gennemgang af maskinen, og hvilke værnemidler kræver den? Se guiden om værnemidler.
Tjek maskinen ved modtagelsen
Gå maskinen igennem sammen med udlejeren, før du forlader stedet. Se efter revner, løse dele, beskadigede ledninger og manglende tilbehør. Tag billeder, og få eksisterende skader skrevet ind i aftalen. Gør det samme ved afleveringen, og få en kvittering. Ved levering til din adresse gælder det samme, så pak ikke bare ud og stil til side.
Hvad regnestykket ikke kan afgøre
Guiden giver dig en metode, ikke priser. Dem skal du selv indhente, og de varierer fra udlejer til udlejer. Den er heller ikke juridisk rådgivning. Hvis du er uenig med en udlejer om skade eller depositum, så gem aftalen, billeder og beskeder, og søg uvildig forbrugerrådgivning. Regnestykket tager heller ikke stilling til, om opgaven er til dig. Kræver den arbejde på el, gas eller vand, eller er den en stor konstruktion, er det en sag for en autoriseret fagmand og ikke for et lejet værktøj. Ved ældre bygninger kan støv og materialer indeholde stoffer, der kræver særlig håndtering. Se guiden om byggeaffald, og spørg kommunen.
Spørgsmål om leje, lån og køb af værktøj
Er det billigere at låne end at leje?
Ja, hvis udlejningen er gratis, men lån har sine egne risici. Aftal på forhånd, hvem der betaler, hvis maskinen går i stykker, og aflever den ren og i samme stand, som du fik den.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager en skade ved afhentningen?
Tag billeder, og få skaden skrevet på aftalen, før du tager maskinen med. Ellers kan du få svært ved at bevise, at skaden ikke skete hos dig.
Dækker min forsikring lejet værktøj?
Det afhænger af din police og af lejeaftalen. Spørg dit forsikringsselskab, og spørg udlejeren, hvad hans forsikring dækker, og hvad du selv hæfter for.
Skal jeg købe, hvis jeg skal bruge maskinen til flere opgaver?
Ikke nødvendigvis. Sæt dine egne tal ind i regnestykket, og medregn tilbehør og plads. Forventer du at bruge den ofte, taler det for køb. Ellers er leje eller et fælles køb med naboer ofte bedre.
