Annonce – sponsoreret indhold.
Når det gælder arbejdstøj fradrag som selvstændig, er svaret ja: du kan trække udgifterne fra, hvis tøjet reelt er arbejdstøj og ikke bare almindeligt tøj, du også kan gå i privat. Det er den grænse, der afgør de fleste sager. Hvor den præcist går for dig, afhænger af tøjets type, af hvordan det er mærket, og af hvordan du bruger det.
Arbejdstøj fradrag for selvstændige: hvad Skattestyrelsen lægger vægt på
Som selvstændig kan du fratrække driftsomkostninger, altså udgifter du har haft for at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Arbejdstøj kan høre under driftsomkostninger, men Skattestyrelsen vil typisk spørge om tre ting:
- Er udgiften erhvervsmæssigt begrundet? Tøjet skal være købt, fordi virksomheden har brug for det.
- Kan tøjet bruges privat? Hvis det er almindeligt tøj, du lige så godt kan gå i til weekendindkøb, anses det ofte som en privat udgift. Det gælder også, selvom du kun bruger det på jobbet.
- Kan du dokumentere udgiften? Uden faktura eller kvittering er fradraget svært at forsvare.
Det er altså ikke nok, at du bruger tøjet til arbejde. Det afgørende er, om tøjet efter sin art er egnet til privat brug. Skattestyrelsen kan give dig de aktuelle regler og eksempler på sin hjemmeside. Du kan også få en konkret vurdering hos din revisor.
Almindeligt tøj, arbejdstøj og uniformer: hvor går grænsen?
Skattereglerne skelner groft sagt mellem to kategorier. Almindeligt tøj er jeans, T-shirts, striktrøjer og skjorter uden særlige kendetegn. Det er privat forbrug, som du alligevel skulle have haft tøj på, og derfor er det som udgangspunkt ikke fradragsberettiget. Det gælder også, selvom du slider det hurtigere op på en byggeplads.
Arbejdstøj og uniformer er tøj, der er specielt egnet til arbejdet eller tydeligt knyttet til virksomheden. Det er fx:
- beskyttelsesbeklædning og tøj med advarselsfarver eller reflekser
- overalls, forklæder og kedeldragter
- sikkerhedssko og andet personligt værnemiddel
- tøj med virksomhedens logo eller firmanavn
Hvorfor logo og firmanavn styrker din sag
Tøj med synligt logo eller firmanavn har en indbygget fordel i en vurdering. Det er svært at bruge privat, fordi det virker som reklame for din virksomhed, og det viser tydeligt, at tøjet er købt til erhvervet. Derfor vælger mange virksomheder profilbeklædning. Der er to gevinster: fradraget står stærkere, og medarbejdere og indehaver fremstår ensartet over for kunderne. Logoet er ikke en automatisk garanti, men det flytter tøjet fra “kan bruges af alle” til “hører til virksomheden”. Det er netop den forskel, der tæller.
Eksempler: hvad kan du typisk trække fra, og hvad kan du ikke?
Eksemplerne herunder er vejledende. Den endelige vurdering afhænger af din situation.
Typisk fradragsberettiget
- Sikkerhedssko og arbejdsstøvler, der er beregnet til beskyttelse
- Arbejdsbukser, jakker og veste med firmalogo eller tryk
- Reflekstøj og varselstøj
- Overalls og kedeldragter
- Handsker, hjelme og andet værnemiddel
- Udgifter til vask af fradragsberettiget arbejdstøj, hvis du kan dokumentere dem
Typisk ikke fradragsberettiget
- Almindelige jeans, T-shirts og striktrøjer uden logo, også selvom du kun bruger dem på arbejde
- Pænt tøj til kundemøder, hvis det kan bruges privat
- Almindelige sneakers eller støvler, der ikke har en beskyttende funktion
Mange gråzoner opstår med tøj, der ligner arbejdstøj, men som alle kan købe i en almindelig butik. Det kan være et par arbejdsbukser uden logo, der egner sig lige så godt til haven eller fritiden. Her er det mere usikkert, om Skattestyrelsen vil acceptere fradraget. Den sikre løsning er at vælge tøj, der tydeligt er brandet til virksomheden.
Moms, vask og selskabsform: tre detaljer der ofte glemmes
Moms. Er du momsregistreret, kan du som udgangspunkt også få fradrag for momsen på udgifter, der er driftsomkostninger. Hvis tøjet ikke er fradragsberettiget skattemæssigt, falder momsfradraget typisk også væk. Tjek derfor momsen, når du bogfører tøjkøb.
Vask og vedligehold. Hvis tøjet er fradragsberettiget, kan udgifter til rens, vask og reparation også være det. Det forudsætter, at udgifterne kan dokumenteres. Vasker du tøjet hjemme, er det svært at gøre rede for, så en erhvervsvaskeordning eller en regning fra et vaskeri er lettere at forsvare.
Selskabsform. Driver du enkeltmandsvirksomhed, skal du selv holde skarpt øje med grænsen mellem privat og erhverv. Har du et selskab som ApS eller A/S, skal tøjet købes af selskabet og bruges i selskabets virke. Betaler du privat for tøj, der skal bruges i selskabet, bør det håndteres korrekt i bogføringen. Ellers kan der opstå problemer med mellemregning og beskatning.
Sådan sikrer du dig i praksis
Små vaner gør det meget lettere at stå inde for fradraget, hvis Skattestyrelsen spørger.
- Gem alle fakturaer og kvitteringer. Efter bogføringsloven skal regnskabsmateriale som udgangspunkt opbevares i fem år efter regnskabsårets udgang. Digitale kopier er fint, hvis de er læsbare og sikre.
- Køb via virksomheden. Brug virksomhedens betalingskort eller konto, så blandingen af privat og erhverv undgås.
- Vælg tydeligt brandet tøj. Logo, firmanavn eller tryk på bryst og ryg gør det let at se, at tøjet er til erhvervsbrug.
- Beskriv købet. Skriv på bilaget eller i bogføringen, hvad tøjet er, og hvem det er til. Det gør en senere vurdering nemmere.
- Hold tøjet adskilt. Brug erhvervstøjet til arbejde, og lad være med at bruge det som fritidstøj.
- Ensret indkøbene. Når du bestiller samme model til hele virksomheden, bliver bogføringen mere overskuelig.
Hvornår skal du spørge en revisor eller Skattestyrelsen?
Kontakt en revisor eller Skattestyrelsen, hvis tøjet ligger i gråzonen, eller hvis beløbet er stort i forhold til virksomhedens størrelse. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om moms eller om, hvordan indkøb i et selskab skal bogføres. Det gælder også, hvis du har ansatte, og du er usikker på, hvordan reglerne for tøj, som du stiller til rådighed for medarbejderne, skal håndteres. En kort afklaring før købet er billigere end en korrektion bagefter.
Reglerne kan ændre sig, og dit konkrete tilfælde kan afvige fra eksemplerne her. Se derfor altid Skattestyrelsens aktuelle vejledning, og få individuel rådgivning, før du tager et fradrag, du ikke er sikker på.
Kort sagt: vælg tøj, der tydeligt hører til virksomheden
Arbejdstøj, sikkerhedssko og beskyttelsesudstyr kan som udgangspunkt trækkes fra som selvstændig. Almindeligt tøj, du kan bruge privat, kan ikke. Tøj med logo eller firmanavn står stærkest, fordi det tydeligt viser, at tøjet er købt til erhvervet. Ved at gemme bilag, bogføre korrekt og spørge en rådgiver ved tvivl undgår du de mest almindelige fejl. Samtidig får du tøj, der også ser professionelt ud for dine kunder.
